Besøg Museet på Gl. Rye Mølle

Gl. Rye Mølle er en hollandsk gallerimølle, også kaldet en hatmølle. Møllen er opført i 1872 som kornmølle, og i forbindelse med mølleriet har der senere været drevet savværk og korn- og foderstofforretning. Forretningen blev indstillet i 1984. I 1989 stiftedes Gl. Rye Møllelaug med det formål at bevare møllen for eftertiden, og i 1990 blev bygningen indrettet til museum.

I dag fremstår møllen og savværket med deres oprindelige indretning og inventar bevaret. Møllen og savværket er derfor hovedattraktioner i den permanente museumsudstilling på Museet på Gl. Rye Mølle og i forbindelse med arrangementer som fx Dansk Mølledag og ”levende museum”.

På Museet på Gl. Rye Mølle kan man også se en række andre udstillinger bl.a. om glasfremstillingen i 1500-tallet i Glarbo og træskoproduktionen, som i sin tid bragte velstand til Gl. Rye. Ligeledes vises i museet en stor samling Himmelbjerg-souvenirs af træ, og der fortælles flyvepladsen og flygtningelejren ved Salten Langsø.

18.1.2013

Mange virtuelle besøgende på museet

Museets nye hjemmeside åbnede i foråret 2012 og er en stor succes. Både den og Skanderborg Leksikon har haft mange besøgende i 2012.

Læs mere…
25.6.2013

Byvandring i Glarbo - om glas- og savværk

Kl. 19.00: Guidet tur i Glarbo, hvor der fortælles om glassets og savværkets by.

Læs mere…