Hvad er historie på Skanderborg Museum?

Arkæologer arbejder med oldtiden eller ’forhistorisk tid’, hvor vores viden hentes op af jorden. Historikere beskæftiger sig med ’historisk tid’ - det er den del af fortiden, som vi har skriftlige kilder om. Jo nærmere vi kommer nutiden, jo flere typer kilder kan historikerne bruge. På museerne arbejder historikere med genstande, skriftlige kilder, mundtlige beretninger, kort, film, billeder og meget andet.

Skanderborg Museum har tre faglige afdelinger med hver sit faguddannede personale: arkæologisk afdeling, som beskæftiger sig med oldtiden, middelalderafdelingen, der også har et arkæologisk materiale men også skriftlige kilder fra middelalderen (ca. 1050-1536), og endelig historieafdelingen, der også kaldes ’nyere tid’, og som har tiden efter reformationen i 1536 som sit arbejdsområde.

Museumsdirektør går på pension

Skanderborg Museums direktør har besluttet sig for at gå på pension. Helle Reinholdt har været Skanderborg Museums leder siden 1993. Før da og siden museets statsanerkendelse i 1984 var hun ansat som museumsinspektør for arkæologi. Efter i alt 29 års ansættelse på Skanderborg Museum har Helle valgt at gå på pension.
Læs stillingsopslaget med job- og personprofilen her.

Ny bevilling 2012

Carlsbergfondet har givet en ny millionbevilling til forskningsprojektet i Alken Enge. Bevillingen dækker videre undersøgelser og forskning i 2013 og 2014. Direktør Helle Reinholdt fra Skanderborg Museum udtrykker stor glæde over Carlsbergfondets nye bevilling "Det er et af de vigtigste forskningsområder i dansk arkæologi i disse år. Ved de kommende års udgravninger vil der fremkomme et vigtigt grundforskningsmateriale til belysning af jernaldermennesket fra tiden omkring Kr. fødsel". Alken Enge.

Efterlysning

I Alken Enge er der siden sidste halvdel af 1800 tallet fundet menneskeknogler. En hel hær blev ofret i en sø omkring kr. fødsel. Vi har mange oplysninger om fund af knogler, og vi håber nogle af fundene stadig findes rundt omkring. Der må gerne følge en historie med omkring, hvor og hvem, som har fundet genstandene. Alle arkæologiske genstande som er fundet i Alken Enge har stor interesse. Har du fund elle oplysninger kontakt museumsinspektør Ejvind Hertz.